Et trygt sted med hjemlige rammer og høj faglighed
Villa Magnolia er skabt omkring ønsket om at give børn og unge et trygt sted, hvor de bliver mødt med forståelse, nærvær og respekt for den, de er.
Her er relationer, genkendelige rammer og hjemlighed grundlaget for den hverdag, vi skaber sammen med børnene og de unge.
Hvem er Villa Magnolia?
Villa Magnolia blev grundlagt i 2009 med ønsket om at skabe et trygt og hjemligt sted, hvor børn og unge kan opleve ro, nærvær og mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo.
Vi ønsker at være et sted, hvor det enkelte barn bliver set og mødt med respekt for den, de er. Vi tror på, at udvikling sker gennem gode relationer, og at selv små skridt kan være betydningsfulde.
Villa Magnolia er en del af Landsforeningen Livsværk og drives som en selvejende institution med egen bestyrelse.

Villa Magnolia skabes først og fremmest af mennesker
I hjertet af vores organisation findes et dedikeret team af professionelle, der hver dag gør en forskel i børn og unges liv. Vi tror på, at kompetent og engageret personale er nøglen til succes, når det gælder om at skabe et trygt, kærligt og udviklende miljø. Vores medarbejdere er ikke kun uddannet inden for deres respektive fagområder, men besidder også den empati og forståelse, der kræves for at arbejde med børn med særlige behov. Det er denne unikke kombination af faglighed og menneskelighed, der gør os i stand til at tilbyde de bedste aflastningstjenester. Derfor betragter vi vores personale som vores mest værdifulde aktiv.






Faglighed tæt på barnet
Vores medarbejdergruppe består hovedsageligt af uddannede pædagoger med erfaring inden for autismeområdet.
Vi arbejder med høj faglighed og refleksion, hvor indsatsen altid tager udgangspunkt i det enkelte barn eller den unge. Den pædagogiske praksis tilpasses løbende ud fra barnets behov, ressourcer og aktuelle dagsform.
Vi prioriterer faglig sparring, supervision og løbende udvikling, så vi hele tiden kan styrke vores arbejde og skabe de bedste rammer for det enkelte barn og den unge.
Vores værdier
Vores arbejde tager udgangspunkt i tre værdier, som gennemsyrer vores hverdag:
Trivsel
Vi tror på, at trivsel er grundlaget for udvikling. Derfor arbejder vi for at skabe rammer, hvor barnet eller den unge oplever tryghed, overskud og mulighed for at være sig selv.
Hjemlighed
Relationer skabes over tid. Derfor møder børnene kendte medarbejdere, som lærer dem godt at kende og kan skabe en tryg og genkendelig hverdag.
Livsduelighed
Vi støtter børn og unge i at udvikle og vedligeholde de kompetencer, der gør dem bedre i stand til at mestre hverdagen og deltage i de fællesskaber, der giver mening for dem.
To afdelinger – samme værdigrundlag
Villa Magnolia består af to afdelinger i Frederiksværk – Villaen og Møllegården.
Begge afdelinger ligger tæt på naturen med skov og sø i nærheden. De fysiske rammer er skabt med fokus på tryghed, overskuelighed og hjemlighed, så børn og unge får mulighed for at finde ro og føle sig hjemme.
Villaen
På Nørremosevej 5 ligger Villaen. Børnene, som er tilknyttet Villaen, er mellem 2 og 12 år.
Møllegården
På Brederødvej 3 ligger Møllegården. De unge som er tilknyttet Møllegården, er mellem 10 og 22 år.
På Møllegården har vi desuden to solisttilbud i egne lejligheder til børn og unge i alderen 2-22 år.


En del af Livsværk
Villa Magnolia er en del af Landsforeningen Livsværk.
Som selvejende institution med egen bestyrelse arbejder vi selvstændigt med vores faglige grundlag og værdier.
Kontakt os
Har du spørgsmål til Villa Magnolia eller vores støtteophold, er du velkommen til at kontakte os.
